Det er på tide at hacke barndommen tilbage fra techgiganterne
Mie Oehlenschläger, uafhængig tech-rådgiver, medlem af Etisk Råd og Trivselskommissionen, og Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og medlem af Trivselskommissionen.
Bragt i Avisen Danmark april 2025.
Debat: Den amerikanske professor Shoshana Zuboff kaldte i 2019 techgiganternes forretningsmodel et “kup fra oven”. Nu er det tid til at tage barndommen tilbage fra neden.
Søvn, fysisk aktivitet og fysiske fællesskaber er afgørende for børn og unges trivsel, men techindustriens interesser i at fastholde unge brugere udfordrer disse ting. Hvis vi vil sikre legen, samværet og den gode søvn, skal der være et modtryk til techgiganternes fastholdelsesmekanismer. Det er en af Trivselskommissionens konklusioner.
Techgiganterne blev tidligere hyldet for disruption, men nu ser vi konsekvenserne. De mest magtfulde virksomheder i verden kommercialiserer barndommen, som skaber urealistiske idealer og udfordrer et børne- og ungdomsliv med høj trivsel. De er samtidig de største aktører inden for adtech og lobbyisme – og deres interesser stemmer ofte ikke overens med en dansk forståelse af et godt børneliv.
EU må styrke håndhævelsen af sin digitale lovgivning og sikre et digitalt miljø, der er ”safe by design”.
Danmark overtager snart EU-formandskabet, og vi opfordrer regeringen til at gå så langt som muligt. Det haster. BEUCs seneste rapport viser, at 97 procent af unge bruger internettet dagligt, men sikkerheden halter – for at sige det mildt.
Europol advarer om, at ekstreme onlinekulturer bruger voldeligt indhold til at manipulere mindreårige. BBC har rapporteret, at techgiganter finansierer websites med billeder af seksuelt misbrug af børn via annoncer. Digitalt Ansvars analyse viser, at Instagram ikke fjerner åbenlyst selvskadeindhold, selvom de påstår det modsatte.
Disse risici bunder i bevidste designvalg os Techgiganterne. Derfor skal der mere politisk armlægning og regulering til. Regeringen bør presse på for strammere EU-regler, hvor digitale tjenester skal kunne dokumentere, at de er alderssvarende og fri for afhængighedsskabende eller anden skadelig design.
Derudover skal aldersverifikation være obligatorisk. Trods 13-års aldersgrænse på mange platforme har 94 procent af børn en profil før sin 13-års fødselsdag.
Det er en ulige magtkamp, og vi kan ikke forvente hurtige løsninger. Derfor opfordrer Trivselskommissionen til, at vi som samfund kollektivt udskyder børns smartphonedebut indtil 13-årsalderen. En simpel mobil uden internetadgang kan give mulighed for kommunikation, men samtidig med plads til leg, bevægelse og fysiske fællesskaber – og beskytte børn mod kommercielle interesser og skadeligt indhold. Der er simpelthen brug for en fælles spillebane.
Samtidig skal vi styrke digital dannelse. Børn og unge skal inddrages i at definere et balanceret digitalt liv, og voksne må gå forrest. Vi kan ikke forvente, at børn og unge træffer gode digitale valg, hvis vi ikke selv gør det.
For at genskabe en barndom i balance skal vi kombinere politisk regulering med konkrete tiltag i hjem, skole og fritid. Lad os sammen sikre, at det digitale bliver et supplement – ikke en erstatning – for et sundt og aktivt liv.